Information fra tandlægen

AUGUST 2021

Blister- også kaldet after eller blegne

Symptomer
Blister er tilbagevendende runde eller ovale sår i mundslimhinden omgivet af en rød ring. Sårene sidder som regel indvendigt på kinden eller læben. Sårene er ofte smertefulde specielt ved indtagelse af føde. Sårene er typisk 3-5mm i diameter- i nogle tilfælde større. De heler af sig selv i løbet af få dage op til et par uger. Blisterne kan vende tilbage med forskellige intervaller – fra uger til måneder.

Årsager
Man kender ikke den direkte årsag til blister. En af årsagerne kan skyldes, at en slumrende virus aktiveres, og at sårene opstår som en betændelsesreaktion på denne virus. I andre tilfælde skyldes udbrud med blister indtagelse af bestemte fødevarer som f.eks. æbler, nødder og tomater eller på grund af tandbørstning. Hos andre kan stress, hormonelle forandringer eller et nedsat immunforsvar udløse et udbrud. Blister menes i nogle tilfælde at være forbundet med vitamin- og mineralmangel. Nogle personer får blister, fordi de lider af kroniske mavetarmsygdomme eller har fødevareallergi over for f.eks. komælk chokolade, nødder, tomater og glutenallergi. I visse familier optræder blister med stor hyppighed, hvilket tyder på en arvelig tendens.

Forebyggelse og behandling
Der findes ingen effektiv behandling mod blister- eventuel behandling af blister kan dog begrænse dine smerter.

Du bør undgå tandpasta der indeholder skummemidlet natriumlaurylsulfat. Mundskylning med 0,1 % klorhexidin eller mundskyllevæske med benzydamin (virker lokalbedøvende) kan med fordel anvendes. Hvis du har kraftige smerter og/eller hyppige udbrud, kan det være nødvendigt at behandle med med binyrebarkhormon lokalt på de smertegivende områder. Behandling med binyrebarkhormon skal foregå under kontrol og vejledning af din tandlæge. 

Open Mouth

AUGUST 2021

Årsager til dårlig ånde

Dårlig mundhygiejne
Den ubehagelige lugt skyldes oftest dårlig mundhygiejne, fx mangelfuld tandbørstning. Når tænder og mundhule ikke holdes rene, kommer der bakterier og sætter sig langs tandkødet, nede i tandkødslommerne, i dybe huller i tænderne eller på den ru tungeryg. Bakterierne kan nedbryde de organiske bestanddele i mad, hvilket betyder, at der dannes ildelugtende svovlbrinteforbindelser. Når man skal spore årsagen til dårlig ånde, starter tandlægen derfor altid med et grundigt check af mundhulen.

Tandkødsbetændelse og paradentose
Tandkødsbetændelse og paradentose kan ofte føre til dårlig ånde, hvorfor jævnlige, grundige tandrensninger er vigtige. Betændelse omkring frembrydende visdomstænder er også en hyppig årsag til dårlig ånde hos unge mennesker.

Mundtørhed
Som følge af mundtørhed kan der også opstå dårlig ånde. En tør mund kan skyldes mange ting, men indtagelse af medicin er en hyppig årsag.

Proteser
Har man tandproteser, kan der undertiden opstå ”proteseånde”. Det sker, når proteserne ikke holdes ordentligt rene, og der samler sig madrester under og på protesen.

Sygdomme
Dårlig ånde kan forårsages af lokale sygdomme i mundhule og svælg, men også almene sygdomme kan medføre dårlig ånde. Diabetes kan medføre en markant lugt af frugt (“ketonånde”), hvis blodsukkeret bliver for højt. Har man en nyresygdom (uræmi), kan man udskille en svag lugt af urin i sin udånding. Ved anoreksi oplever mange ligeledes, at der kommer dårlig lugt fra maven, når den sultes.

Problemer i svælget
En ret hyppig årsag til dårlig ånde sidder i mandlerne. Der dannes sommetider nogle ildelugtende hvide masser, som kaldes for “propper”. De kan enten udstødes af sig selv eller presses ud med enden af en tandbørste. Kronisk betændelse i mandlerne kan medføre dårlig ånde. Som regel bliver mandlerne meget store og må undertiden fjernes. Også kronisk svælgkatar, som ses hos rygere, bør man tænke på.

Problemer i næsen og i bihuler
Kronisk infektion i næsen og/eller i bihulerne (specielt kæbehulen) kan medføre dårlig ånde (eller lugt ud af næsen). Det samme gælder polypper i næsen eller den øverste del af svælget. En øre-næse-halsspecialist vil hurtigt kunne undersøge problemet og vejlede med behandling.

Sygdomme i luftvejene
Sygdomme i strubehovedet, luftrøret og i lungerne kan også medføre dårlig ånde. Der kan eksempelvis være tale om kroniske infektionstilstande eller kræft.

Sygdomme i mavetarmkanalen
Visse lidelser i spiserør og mavesæk kan medføre karakteristiske, sure lugte, som fremkommer ved opstød (bøvs). Det gør sig gældende ved nogle former for diæter og slankekure.

Mad og nydelsesmidler
De fleste kender den specielle lugt af hvidløg dagen efter, man har spist mad med dette ”krydderi”. Også almindelige løg og gammel ost kan efterlade sine spor. Er man storryger, hænger tobakslugten i udåndingsluften længe efter, at man har slukket sin sidste cigaret.

Spisevaner
Jo længere tid der er gået, siden man har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde (”sultånde”). Det skyldes, at der dannes mindre spyt, hvilket giver flere bakterier.

Lægemidler
Visse typer af lægemidler kan give anledning til dårlig ånde. Det gælder specielt lægemidler, som bruges til behandling af depression og andre mentale lidelser. Det kan også være medicin til nedsættelse af blodtrykket, vanddrivende tabletter, beroligende midler eller sovepiller. Desuden kan især nervemedicin give en særlig lugt af ”skovbund på en efterårsdag”.

Strålebehandling
Strålebehandling af kræft i hoved- og halsregionen kan medføre tør mund, fordi spytkirtlerne rammes, og spytproduktionen hermed nedsættes. Og som nævnt kan tør mund resultere i dårlig ånde.

Hvordan behandles dårlig ånde?
Først og fremmest er det vigtigt at sørge for at have en god mundhygiejne. Lad tandlægen eller tandplejeren hjælpe dig og bliv instrueret i brugen af den rigtige tandbørste og børsteteknik. Du kan også få vejledning i at anvende tandstikkere og tandtråd, ligesom tandlægen eller tandplejeren kan vise dig, hvordan du bedst holder en eventuel protese ren. Tungen er ligeledes vigtig at holde ren. Den kan du børste med en tandbørste eller rense med en speciel tungeskraber.

Hvis man kan finde den konkrete årsag til den dårlige ånde, er det naturligvis også vigtigt at gøre noget ved den, hvis det ellers er muligt.

Forskellige midler, der kan afhjælpe dårlig ånde
Man kan skjule den dårlige lugt ved brug af forskellige former for vellugtende pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker.

Konstant brug af mundskyllevæsker anbefales normalt ikke, medmindre der er særlig grund til det. Tal derfor med din tandlæge, før du går i gang med at bruge mundskyllemidler!

Anvendes tyggegummi til at forfriske munden med, bør det være sukkerfrit, så risikoen for huller i tænderne mindskes. Af samme årsag skal man være forsigtig med sukkerholdige halspastiller.

Generelt er brugen af pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker ikke nær så effektiv, som hvis årsagen til den dårlige ånde behandles.

Det har dog vist sig, at zink har en gavnlig effekt på dårlig ånde, som skyldes svovlbrinteforbindelser. Man kan derfor forsøge sig med zinkholdige sugetabletter, som kan fås på apoteket eller hos Matas.

Det bedste råd er dog: Spørg tandlægen eller tandplejeren om råd, hvis du har problemer med dårlig ånde! 

Mundskyld

AUGUST 2021

Bliver min mundhygiejne bedre hvis jeg bruger et mundskyllemiddel?

Den friske smag fra mundskyllemidler kan ikke erstatte din tandbørste, tandtråd, tandstikker eller din fluorholdige tandpasta. Uanset om der er tale om mundskyllemidler eller tandbørstning, så er formålet med rengøring af tænderne at fjerne plak. Plak er den belægning, der sidder fast på tænderne. Mundhulens bakterier danner hele tiden plak, og det er disse bakteriers affaldsstoffer, der er årsag til huller i tænderne, tandkødsbetændelse og paradentose.

Også dårlig ånde og smag kan skyldes plakkens og tungens bakterier.
Man har normalt ikke behov for at bruge mundskyllemidler, og i nogle tilfælde kan indholdet af alkohol og antibakterielle stoffer i mundskyllemidler give irritation af mundhulens slimhinde, ligesom der kan være en risiko for resistensudvikling.

Mundskyllemidler kan i en kortere periode dog være et godt supplement eller et alternativ til tandbørsten, f.eks. efter operationer i mundhulen, ved sygdom eller hvis man har problemer med dårlig ånde eller dårlig smag i munden. Konstant brug af mundskyllemidler anbefales ikke. . 

AUGUST 2021

Hvad er en tandplejer ?

Vi har efterhånden længe haft en tandplejer ansat på klinikken, men der er stadig en del patienter, som ikke ved hvilken en funktion tandplejeren har.

En tandplejer er ekspert i at forebygge tandsygdomme
Arbejdet består i at forhindre huller i tænderne og tandkødssygdomme og dermed bevare sine egne tænder.
Arbejdet omfatter bl.a. undersøgelse for huller i tænderne og hertil supplerende røntgenbilleder. Der undersøges også for knækkede tænder og store amalgamfyldninger, der bør skiftes til plast eller til kroner. Tandkødet kontrolleres for at se, om der er tegn på parodontose. Tænderne renses for bløde og hårde belægninger over tandkødsniveau og hvis der er tegn på parodontose under tandkødsniveau

Tandplejeren kan også svare på hvilken en betydning kost, sygdomme, medicin og graviditet har for dine tænder og giver desuden instruktion i hjemmetandpleje og hjælpemidler så som: Tandbørster/ el-tandbørster, tandtråd, tandstikkere mm. Alt dette foregår i tæt samarbejde med klinikkens tandlæger.

På denne lille video kan du se hvordan du skal børste dine tænder med el-tandbørste.



 

Tandblegning

AUGUST 2021

Hvad er tandblegning?

Ved tandblegning gøres tænderne blegere (hvidere). Mennesket har udført tandblegning siden ægypterne for over 1000 år siden brugte urin til at gøre deres tænder hvidere med.

I dag bruger vi hydrogenperoxid(brintoverilte) til at blege tænder. Tandens emalje er opbygget af små krystaller, og imellem disse krystaller findes en væske som kan blive misfarvet med tiden.

Er dine tænder gullige fra naturens side eller ønsker du blot et hvidere smil, er dette muligt ved at foretage tandblegning af dine tænder. Hvis du vælger at få bleget dine tænder, og du har plastfyldninger i blegeområdet(fortænder), må du være indstillet på, at disse måske skal udskiftes efter behandlingen, idet plastfyldninger ikke altid bleges i takt med de andre tænder.

Tænder kan misfarves udefra (ekstern) eller indefra (intern).
Ekstern misfarvning skyldes aflejringer af farvestoffer på tandoverfladen fra det vi spiser og drikker. Ekstern blegning foretages af vores klinikpersonle. Vi bleger altid både i overkæbe og underkæben

Intern misfarvning kan opstå i forbindelse med rodbehandling af en tand eller som følge af et slag på en tand, hvor nerven(pulpa) går til grunde. Der kan opstå blødninger i pulpa ,og blodpigmenter aflejres i tanden som bliver mørkere eller helt sort. Behandling af intern misfarvning udføres ved at fylde nervekammeret op med en blegende pasta, som udskiftes en gang om ugen, indtil den ønskede effekt er opnået.

Interne misfarvninger kan også opstå som følge af dannelsesforstyrrelser i tandanlægget. Behandling af disse misfarvninger kræver en individuel vurdering og behandlingsplan hos din tandlæge. 

© 10.11.2021 Tandlægerne Tingsgaard & Mikkelstrup   |   By Designspace